SØGEMASKINEOPTIMERING // DIT VÆRKTØJ TIL EN HJEMMESIDE MED GOD OMTALE OG MANGE BESØG

Sådan får du flere til at besøge din hjemmeside

Søgemaskineoptimering eller SEO (search engine optimization), er dit værktøj til en sammenhængende, relevant og brugerorienteret hjemmeside med god omtale og mange besøg. Ved korrekt søgemaskineoptimering forbedres din hjemmesides placering i en søgning på Google.

For at opnå eller bevare en god placering, er det især vigtigt med gode søgeord. Jo større relevans søgeordene har til den tilknyttede side, jo bedre vurdering i Google. De algoritmer, som bestemmer hvordan de forskellige hjemmesider placeres, følger tendenserne på internettet og opdateres hele tiden. Jo bedre sammenhæng og relevans der er mellem din hjemmesides indhold og de søgeord, overskrifter og links, du bruger på din hjemmeside, jo bedre placering.

Hver dag indsamler Google data fra milliarder af hjemmesider, som organiseres i et søgeindeks. Her bliver din hjemmeside også vurderet. Algoritmerne tjekker også om din hjemmeside holdes opdateret og relevant blandt andet ved at tjekke om du vedligeholder tekst, links, billeder og har et godt informationsniveau.

 

Husk både den interne- og den eksterne søgemaskineoptimering

Når vi arbejder med søgemaskineoptimering, lægger vi tid og kræfter i både den interne og den eksterne søgemaskineoptimering. Det er to forskellige arbejdsområder, men det bedste samlede resultat opnås ved en koordineret indsats begge steder.

Ved den interne søgemaskineoptimering ligger opgaven i at optimere hvordan din hjemmeside bliver indekseret og rangeret af Google. Det gør vi blandt andet ved at vælge relevante søgeord og strategiske overskrifter til siderne, så de peger i samme retning som sidens indhold. Vi placerer fortællende, men korte og præcise interne links og vi sammenfatter en ’snippet’-tekst til hver enkelt side, hvor både søgeord, titel og indhold knyttes sammen. En ’snippet’ er den lille bid tekst, der kommer frem om din hjemmeside, hvis du søger efter den på Google.

Den eksterne del af søgemaskineoptimering handler, som navnet indikerer, om at få opbygget troværdighed og et godt omdømme til din hjemmeside, så Googles søgemaskiner bekræftes i, at lige netop din hjemmeside bør ligge øverst i søgeresultaterne. En slags networking-opgave, om man vil. Det kræver, at du skaber et net af relevante links fra andre til din hjemmeside. Hvad enten det er via omtale på sociale medier, omtale fra samarbejdspartnere, presseomtale eller lignende. Det vigtige er, at din hjemmesides relevans bliver bekræftet af andre. Det kan være en udfordrende øvelse for nogle virksomheder, mens andre opnår stor omtale udelukkende på grund af et godt produkt.

 

Derfor skal du søgemaskineoptimere

Det gælder om at få mest muligt ud af din hjemmeside. Derfor skal den fungere på den mest optimale og bedst mulige måde.

Din hjemmeside kan have nok så godt indhold, men er den ikke søgemaskineoptimeret, udnytter du ikke internettets muligheder optimalt og får ikke så mange besøg. Du er fra starten et skridt bagud i forhold til andre virksomheder.

Når du vælger at søgemaskineoptimere, skal du passe på over-optimeringsfælden. Du vil gerne gøre det godt, så den får hele armen med søgeord, links og billeder, så de forskellige søgemaskiner nemt finder frem til din hjemmeside. Men i bunker af overdreven og overflødig information forsvinder det egentlige formål med din hjemmeside, hvilket får Google til at opfatte det hele som irrelevant og derved opnår du den modsatte effekt og din hjemmeside nedprioriteres.

Søgemaskineoptimerer du derimod din hjemmeside korrekt, får du målrettet dit indhold, din hjemmeside og din eksterne profil. Og ikke mindst en bedre placering i Googles søgeresultater.

 

Få optimeret din hjemmeside og få en plan, der giver flere besøg. Skal vi gøre det for dig?

Kontakt Michael Von Bülow på tlf. 5353 8118.

 
knudstrupvej 3 · dk 4180 sorø
phone +45 5599 8118
cvr 3694 0980